• Det ægte og autentiske vietnamesisk køkken
    Det ægte og autentiske vietnamesisk køkken
    Bonjour Vietnam er stedet, hvor man på et af Københavns smukkeste spisesteder, kan nyde rigelige portioner af Vietnams anderledes, skønne og friske køkken til priser, som alle kan være med på.
  • Most beautiful restaurants in Copenhagen
    Most beautiful restaurants in Copenhagen
    According to our customers`s reviews, Bonjour Vietnam is a one of the most beautiful restaurants in Copenhagen!
  • Besøg os
    Besøg os
    Restaurant Bonjour Vietnam Café og Restaurant, ligger i Teaterarkaden(Vesterbrogade 44, 1620 København V) på Vesterbro i lokalerne, hvor det tidligere sportscenter, Multisport, lå.

 

 

 

OM OS

Det ægte og autentiske vietnamesisk køkken i smukke omgivelser

Restaurant Bonjour Vietnam Café og Restaurant, ligger i Teaterarkaden(Vesterbrogade 44, 1620 København V) på Vesterbro i lokalerne, hvor det tidligere sportscenter, Multisport, lå.

Lige ved Det Ny Teater, Vesterbro Torv, biografen Vester Vov Vov og Københavns Bymuseum. Meget tæt på “den nederste af søerne”, Tycho Brahe Planetarium og biografen Imperial. Kun 400 meter fra Hovedbanen og Tivoli.

Ca.1 km til Forum, DGI Byen, Københavns Rådhus, Ny Carlsberg Glypotek, Dansk Design Center og Strøget. S-toget kører næsten til døren (Vesterport st. samt Hovedbanen). Desuden kører et væld af busser til/fra Vesterbrogade og Gl. Kongevej.

Stedet er usædvanligt smukt indrettet med skønne vietnamesiske kunsthåndværks genstande i form af fade lamper, vaser og skåle er brugt som dekoration overalt i restaurationen.

Stedet drives af Quynh og hendes mor Loan, der i mere end tredive år har arbejdet som kok og køkkenchef i Vietnam, og som flere gange er præmieret for sin kogekunst. Loan Nguyen arbejder nu som køkkenchef hos Bonjour Vietnam.

Bonjour Vietnam’s ‘mission’ er at bringe et både moderne og traditionelt vietnamesisk køkken af særlig høj kvalitet, i smukke rammer til Vesterbro, i et prisleje alle kan betale.

De kendte vietnamesiske nudelretter, Ph?, der serveres med enten oksefilet eller kylling og Bún bò Hu? med oksespidsbryst kan her nydes enten som forret til kun kr.65 eller som hovedret til kr.95, hvor du kan spise så meget du har lyst til. Loan der i Vietnam er kendt for at lave en af de bedste Ph? og Bún retter, bruger udelukkende hjemmelavede nudler og ikke færdiglavede, som det er tilfældet de fleste andre steder.

En specialtet, der er et ’must’ for kødelskere hos ’Bonjour Vietnam’, er den vietnamesiske steak, Bò né, der serveres i en glohed støbejernstallerken med et spejlæg og en skøn blanding af krydderurter og grønt til kr.129.

Herudover kan Bonjour Vietnams vidunderlige fiskeretter som fx Ch? cá Hà N?i anbefales. Her laver du selv, under Quynh’s kyndig vejledning, dine ruller med den en skøn tilberedt fisk og de friske krydderurter og nudler.

Der benyttes ingen halv- eller helfabrikata i køkkenet, og alting laves fra grunden, som der er tradition for i Vietnam. Herudover bruger man generelt meget lidt fedtstof i maden, dog med enkelte undtagelser som fx. Cha Gio og Cha La lot, der begge er de velkendte vietnamesiske ruller svøbt i henholdsvis rispandekage og La lot blade. Mejeriprodukter bruges stort set heller ikke i vietnamesisk mad udover i visse desserter.

Det sunde vietnamesiske køkken kan derfor her nydes af alle med god samvittighed og igen til en pris alle kan betale.

Man har valgt at arbejde med et begrænset vinkort med blandt andet et par gode Alsace og Beaujolais vine til rimelige priser, som passer rigtig godt til den lette vietnamesiske mad. Man har til gengæld valgt et ret bredt øl sortiment, hvor de franske og belgiske øltyper, foruden de vietnamesiske og traditionelle danske har fået stor plads. Denne prioritering skyldes, at vietnamesisk mad overalt i verden i helt overvejende grad nydes sammen med øl. Dette betyder naturligvis ikke, at maden ikke kan nydes sammen med fx et godt glas afkølet Gewürtztraminer eller Riesling, tværtimod, men blot at den tradition, der allerede findes for at vietnamesiske mad nydes sammen med godt øl, videreføres her.

Bonjour Vietnam har åbent alle ugens dage kl. 17.00, og køkkenet lukker kl.23.00.

Der er plads til 70 siddende gæster indenfor og 30 udenfor, når vejret tillader det